Provas og NCJ – et mangeårigt bundsolidt samarbejde

Igennem en lang årrække har NC Jensens Maskinfabrik (NCJ) været foretrukken leverandør til Haderslevs forsyningsselskab Provas.

En væsentlig del af forsyningsselskabet smede-, VVS og vedligeholdelsesarbejde er blevet betroet til NCJ.

Og det er man veltilpasse med hos Provas, erklærer chefen for produktionen i selskabet, Erik Jørgensen:
”NCJ har igennem årene leveret et højt kvalitetsniveau, har forstået vore udfordringer overfor forbrugerne og altid udvist maksimal fleksibilitet for så vidt angår løsningen af opgaverne. Også selvom det ofte har været på skæve tidspunkter. Det værdsætter vi”.

”At kvaliteten samtidig er iorden betyder, at vi har haft et mangeårigt bundsolidt samarbejde med NCJ. Vi kan stole helt og holdent på både deres ord og kvalitet. Det har stor værdi for os”, forklarer Erik Jørgensen, der også bruger NCJ til fremstilling af særlige emner i sort stål, aluminium og rustfrit stål.

”De kender vores virksomhed ind og ud. De tænker selvstændigt med og kommer uopfordret med ideer til, hvordan vore løsninger og dermed serviceniveau over borgerne i Haderslev Kommune kan være på et optimalt niveau. Vi arbejder selvfølgelig sammen med andre smedevirksomheder også, men hvis man tænker på, hvor mange år NCJ har været med som partner til Provas, siger det sig selv, at vi er tilfredse med samarbejdet”.

”Provas er en god kunde og samarbejdspartner”, siger Ole Jensen, ejer af NCJ.
”De lytter til vore erfaringer, bruger vores kompetencer og vi har været med i mange år, så vi kender tingene til bunds. Det giver gode resultater. Et eksempel er den fælles udvikling af en pumperense-maskine, som vi har udviklet sammen, som giver Provas store besparelser og er sundt for både miljøet og arbejdsmiljøet. Det er et projekt, vi er meget glad for at have lavet sammen – og vi er også stolte over at have været leverandør til Provas i så mange år”, siger NCJ-ejeren afsluttende.

Læs mere om Provas på
www.provas.dk